Læs kapitel 1 - Gravius

Akrysmir bevægede sig væk fra figuren og hen til væggen. Med hænderne lod hun fingrene glide over ametyststenens flade, søgende efter mærker, symboler og skjulte tegn i stenen.
Et svagt klir – som glas, der sprækker under tryk – brød stilheden.
Så kom skriget. Ikke menneskeligt. Det gennemborede stilheden som en sprække i virkeligheden – ikke gennem øret, men direkte ind i sindet. Skingert og ulideligt, som var det revet ud af døden selv.