Boghandlere & forhandlere
Fantasy Roman
Titel: Tro mod Flammen (Bind 1)
Serie: Akrysmir, Datter af Alamar
Genre: Mytisk mørk high fantasy – en psykologisk karakterdrevet fortælling med elementer af thriller, horror og mystik.
Udgivelsesdato: 28. maj 2026
Formater: paperback, hardback og e-bog
Hardback:
ISBN: 9788743091783
Paperback:
ISBN: 9788743091721
Materialer og udførelse:
Både paperback- og hardbackudgaven af Tro mod Flammen er fremstillet med 90 g cremehvidt papir og har et omslag med mat overflade.
Hardback
Mat omslag
Rund ryg
Syet indbinding
Integreret bogmærkebånd
Paperback
Mat omslag
Lige ryg
Limet indbinding
Illustrationer og kapiteludsmykning
Begge udgaver indeholder de samme illustrationer og har dekorative kapitelstarter med et symbol placeret over kapiteloverskriften.
Hardbackudgaven har desuden en ornamenteret bort langs sidens yderkant ved kapitelstart, udført med udfaldende tryk helt til papirets beskårne kant.
Bagside tekst
"Hvem er De?" spurgte hun.
"Jeg er Deres skygge.
Sandheden er, at De søger en skat, gemt i et hav af sand hinsides Cyanens blå."
Akrysmir har levet i århundreder uden at ældes. Hun er ikke menneske, og hun har aldrig været barn. Hun er skabt – vækket – og sat i verden med et formål.
Da hendes kræfter begynder at ændre hende indefra, sendes hun ud på en mission, der føles mere som en dom end en vej frem. Hun ved, hvad hun må gøre – men ikke hvad det vil koste. De skal mod noget, der kalder på udholdenhed, ikke heltemod – og på et valg, hun ikke kan træffe uden pris.
Ved hendes side går en mand, der ikke burde følge hende. En drageridder uden magi. Smidig, lydløs og rolig på en måde, der får uroen til at vokse. Han siger lidt, ser alt – og presser hende, én beslutning ad gangen. Jo længere de rejser, desto mere bliver spørgsmålet det samme:
Hvor går grænsen, før man knækker – og hvem gør det først?
Psykologisk mørk fantasy – en fortælling, der går helt til kanten mellem vilje og bristepunkt. Et blik ind i de filtre, vi ser verden gennem, når vi presses.
Bestilling og kontakt
Tro mod Flammen kan bestilles af boghandlere og øvrige forhandlere gennem den almindelige bogdistribution eller direkte hos udgiver.
Bestilling via Bogportalen / BoD
Bogen er registreret i den danske bogdistribution og kan bestilles gennem Bogportalen via BoD – Books on Demand.
Hardback: ISBN 9788743091783
Paperback: ISBN 9788743091721
Direkte bestilling hos udgiver
Boghandlere har også mulighed for at bestille bøger direkte fra vores eget lager til særlige forhandlerpriser.
Der kan bestilles mindre antal ad gangen, og fragt beregnes særskilt. Forhandlerpriser og leveringsbetingelser oplyses ved henvendelse.
Kommissionsaftale
Vi tilbyder desuden mulighed for individuelle kommissionsaftaler, hvor boghandlen kan afprøve romanen i sit sortiment uden at købe bøgerne på forhånd.
Ved kommission afregnes der for de solgte eksemplarer, mens eventuelle usolgte bøger kan returneres efter nærmere aftale.
De konkrete betingelser fastlægges skriftligt inden levering.
Kontakt og forespørgsler
Forhandlerbestillinger, prisoplysninger og forespørgsler om kommissionsaftaler:
Akrysmir, Daughter of Alamar
CVR: 46295528
E-mail: booksales@theamethystmage.com
Vi er gerne behjælpelige med yderligere produktinformation og spørgsmål om de forskellige udgaver.

